Anja Vintov

Det frygtløse team

Som kolleger kan det være svært at tale sammen og være ærlige over for hinanden. Når det er tilfældet bliver det svært at skabe gode resultater sammen som team. I dette foredrag fokuserer Anja Vintov på vigtigheden i at vi frigør energi fra alt det usagte, der dræner os og skaber mistillid. Hun giver sine deltagere konkrete metoder til at gøre det lettere for den enkelte at få “svesken på disken” og indgå i en ærlig dialog.

Mange teams er gode til at mødes – de er jævnligt sammen. Det til trods udnytter de ikke hinandens ressourcer godt nok. De tør ikke bede hinanden om hjælp af frygt for at virke inkompetente. De er bange for at stille krav til hinanden af frygt for at virke dominerende eller anmasende. Der er meget facade i mange teams og det fører nemt til manglende motivation og mindre holdånd. Det hæmmer fremdriften.

Samarbejde handler i vid udstrækning om kommunikation. Når vi brokker os og der opstår drama og konflikt, så er det stort set altid på grund af dårlig kommunikation og deraf følgende frustrationer, der over tid akkumuleres og får den enkeltes bære til at flyde over.

Anja inspirerer det enkelte team til at være en stærk grundbase for alle involverede. Tilknytning er ekstremt vigtigt. Hvis vi ikke kan tale om tingene og afstemmer løsninger sammen, så bliver vil aldrig det frygtløse team, hvor vi dagligt mærker fremdriften med hinanden.